Iceland Patriot: Overhaling og ilddåb
Hos West-Marine trives vi med at tage komplekse maritime udfordringer op, og vores seneste mission ombord på det norske skib Iceland Patriot var ingen undtagelse.
En af vores nye lærlinge fik tilbuddet om at komme med ned på Iceland Patriot og han sprang i samme sekund med på opgaven. Sammen med en erfaren kollega tog Mads turen ombord. Og deres opgave blev at udskifte drivakslen mellem motoren og den hydrauliske pumpe på skibet, som har i alt 6 af disse komplekse anlæg. Disse anlæg er i stand til at levere imponerende tryk på op til ca. 1500 bar.
Men for at kunne komme til akslen og udføre udskiftningen, krævede det adskillelse af flere pumper, transmittere og styringsenheder. De arbejdede næsten uafbrudt i næsten 24 timer, før de endelig kunne melde skibet klar til sejlads igen. Lærlingen var naturligvis godt klædt på til opgaven og glædede sig efter løst opgave til at se dyner.
Efterfølgende modtog både Mads og hans kollega stor ros fra besætningen ombord på Iceland Patriot for deres dedikation og dygtighed.
Hos West-Marine er vi stolte af vores hold, der altid er parate til at tage udfordringen op, uanset hvor kompleks den måtte være!
Se billeder af arbejdet på Iceland Patriot:
Har du lyst til at læse om flere arbejdsopgaver, der er udført af West-Marine? Så kan du altid trykke her og blive opdateret de seneste projekter og nyheder.
Hvis du selv er på udkig efter hjælp til at fikse din båd eller skib, så kan du kontakte vores serviceafdeling ved at skrive til sales@west-marine.dk eller ringe direkte til vores hovednummer +45 75 45 70 44. Vores serviceteam er klar til at rykke ud – når som helst og hvor som helst – for hvis skaden er sket, skal det kunne fikses hurtigst muligt. West-Marines teknikere arbejder døgnet rundt for at betjene og servicere alt fra indenrigsfærger og store skibe. De er eksperter i thruster overhaling og generelle serviceløsninger.