Overhaling på Drejø II
Vi fik en forespørgelse fra rederiet Erria A/S, om vi kunne udføre overhaling af 1 stk. tunnel thruster på Drejø II, som skulle dokke i Frederikshavn på ORSKOV YARD. Og det kunne vi selvfølgelig godt. Her skulle vores to serviceteknikere stå for at afmontere skibets tunnel thruster, som efterfølgende skulle gennemgå en komplet overhaling.
Selve afmonteringen var en udfordring, men det lykkedes takket være hjælp fra en kranbil og Ørskov – vores samarbejdspartner på opgaven.
Efter demontering og efter aftale med Ørskov og rederiet Erria, blev thrusteren transporteret til vores værksted i Esbjerg, hvor vi gennemførte en komplet overhaling. Alle dele blev grundig renset og lejer, liner, O-ringe etc. blev udskiftet, inden thrusteren blev samlet og testet for at sikre optimal ydeevne. Rederiet Erria havde selv stået for at skaffe alle reservedele til overhalingen.
Alt gik efter planen, og Drejø II kunne vende tilbage til drift uden tekniske udfordringer.
Vi er stolte af at levere denne type service og denne opgave er en påmindelse om, at vi fortsat er en af de førende indenfor thrusteroverhaling.
Hvis du selv har brug for teknisk knowhow og support inden for thrusteroverhaling, så er vi dit pålidelige valg. Kontakt os for at drøfte dine behov.
Se billeder af Drejø II overhaling:
Har du lyst til at læse om flere arbejdsopgaver, der er udført af West-Marine? Så kan du altid trykke her og blive opdateret de seneste projekter og nyheder.
Hvis du selv er på udkig efter hjælp til at fikse din båd eller skib, så kan du kontakte vores serviceafdeling ved at skrive til sales@west-marine.dk eller ringe direkte til vores hovednummer +45 75 45 70 44. Vores serviceteam er klar til at rykke ud – når som helst og hvor som helst – for hvis skaden er sket, skal det kunne fikses hurtigst muligt. West-Marines teknikere arbejder døgnet rundt for at betjene og servicere alt fra indenrigsfærger og store skibe. De er eksperter i thruster overhaling og generelle serviceløsninger.